/ Nyheder / Ny pressekonsulent til EjendomDanmark

Ny pressekonsulent til EjendomDanmark

Det er en erfaren ejendomskommunikatør, som skal være med til at styrke EjendomDanmarks synlighed i medierne og på de sociale medier.

Af

Ejendomsbranchens interesseorganisation har nemlig ansat Cecilie Lund Vinther som ny pressekonsulent. Cecilie kommer fra Boliga Gruppen, hvor hun har beskæftiget sig med ejendomshistorier og har tidligere arbejdet på Ekstra Bladet.

Ansættelsen er led i en række strategiske tiltag, der skal skabe endnu mere synlighed omkring branchen – både når det kommer til styrker og til udfordringerne.

”Vi skal sætte dagsordenen for vores branche, og derfor er det vigtigt at få samlet det rette hold. Det bidrager Cecilie til med både erfaring og ny energi”, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Cecilie Lund Vinther glæder sig til for alvor at komme i gang med opgaverne:

Den danske ejendomsbranche byder på mange spændende tiltag og initiativer. Jeg glæder mig til at være en del af et ambitiøst hold, der sørger for at sætte fokus på en branche, der har stor betydning for det danske samfund og mange menneskers hverdag,” siger Cecilie Lund Vinther, pressekonsulent i EjendomDanmark.