/ Nyheder / Nye kræfter til EjendomDanmark

Nye kræfter til EjendomDanmark

To nye medarbejdere er begyndt hos EjendomDanmark.

Af

Foto af Elli og Morten
Morten Jarlbæk og Elli Vittas er nye i EjendomDanmark. Foto: EjendomDanmark

På kalenderårets første efterårsdag havde to nye medarbejdere første dag hos EjendomDanmark: seniorrådgiver Morten Jarlbæk Pedersen og uddannelseskoordinator Elli Vittas. Det er forskellige opgaver, de skal løfte, men målet er ens:

“Vi arbejder for at give branchen og vores medlemmer de bedste vilkår. Her har det både stor betydning, at vi med Morten har oprustet og fået flere stærke kræfter ind på det politiske område. Mens Elli skal sikre og planlægge vores kurser og uddannelse, der sikrer, at branchens folk er klædt på til at møde fremtidens udfordringer,” siger adm. direktør Jannick Nytoft.

Morten Jarlbæk Pedersen er ansat i EjendomDanmarks Kommunikations- og PA-afdeling, der for at imødekomme den øgede politiske og mediemæssige bevågenhed er blevet oprustet det seneste år. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Moderniseringsstyrelsen og har tidligere været politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Elli Vittas, der er ansat som barselsvikar, har arbejdet som blandt andet netværks- og kursuskoordinator hos Center for Ledelse og IDA, hvor hun blandt andet har siddet med administration af netværk og kurser. Det er samme opgaver, hun skal løfte hos EjendomDanmark. Senest har Elli Vittas været office coordinator hos iGuzzini.