/ Nyheder / Nyt værktøj: Beregn, hvor meget din andelsbolig risikerer at falde i værdi

Nyt værktøj: Beregn, hvor meget din andelsbolig risikerer at falde i værdi

Andelshaverne risikerer at blive ramt økonomisk af et indgreb i den meget omtalte § 5,2. Det skyldes, at deres ejendomme vil falde i værdi, hvis udlejningsejendomme gør det. Ny digital beregner fra EjendomDanmark illustrerer, hvor meget faldet kan være for de enkelte andelshavere.

Af

Bor man i andelsbolig, kan ens bolig falde markant i værdi, hvis der – som varslet fra flere politikere – kommer et indgreb i boligreguleringsloven § 5, stk. 2. Men andelsboliger og særligt finansieringen af dem er kompleks, og der er mange faktorer, der varierer fra forening til forening. Derfor har EjendomDanmark udviklet et værktøj, der gør det muligt for andelshavere at få et estimat af, hvor stort et tab de vil få i deres egen bolig, hvis der kommer et indgreb.

Beregningen af potentielle tab kræver blot, at andelshaveren indtaster sin egen boligstørrelse, samt tre standardnøgletal, der kan findes i foreningens årsregnskab.

Blandt interesseorganisationens medlemmer er der mange administrationsvirksomheder, der blandt andet arbejder med at understøtte og rådgive andelsboligforeninger og deres bestyrelser i den daglige og langsigtede drift.

Fakta: Derfor falder en andelsbolig i værdi

Hvis en andelsboligforening benytter valuarvurdering, siger loven, at ejendommen skal ansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom. Bliver der ændret på mulighederne for at gennemføre gennemgribende moderniseringer af lejeboliger, vil det forringe udlejningsejendommenes værdi – og dermed også de ejendomme, der er ejet af andelsboligforeninger.

Beregn på www.andelsboligtab.dk